
Læs hvordan på Facebook: Illustrerede Pissalliker

Læs mere på Facebook om brovandringer
FYNSKE PISSALLIKER er et gammelt udtryk for letbenede historier, ofte fortalt med et glimt i øjet. En af dem er fra mit livs mest fantastiske brovandring. Den fandt sted i 1969, før den nye Lillebæltsbro blev taget i brug. Daværende genbo på Multoften i Horne, Mogens Meisner Jensen, var med til at bygge broen for Monberg og Thorsen – og en dag inviterede han mig med op på sit arbejde. Det var en udfordrende vandring ad midlertidige brædder over den nordlige del af broen. Mogens havde advaret mig mod svimmelhed – »..lad være med at kigge ned«. Da jeg fotograferede pylonerne, så jeg nede i søgeren på mit 6×6 Hasselblad en coaster som en lille prik på Lillebælt – og da blev jeg sgu svimmel..!


Fynsk humor
i 75 år
Bogens 12 kapitler er hentet i hverdagssituationer fra mit arbejde som typograf, fotograf og journalist. Med to gange mesterlære i livets bagage, er der otte års munter læring at berette om. Lad mig nøjes med dén om »Døgnbrænderen«, chefredaktør på Fyns Tidende og gruppeformand for Venstre i Folketinget.
Da jeg havde afsluttet mit fjerde læreår på Fyns Tidende, blev jeg kaldt ind til chefredaktøren:
»Unge Bekker. Husk nu altid at skrive sandheden!«.
»Selvfølgelig hr. chefredaktør”.
»Jameeen: De behøver heller ikke gå rundt og rutte med den!«
Jens Peder Jensen skulle i 1976 konkludere årets gang på Tinge. Det skete med fynsk humor i Folketingets afslutningsdebat:
»Det var noget lort, vi fik lavet. Men vi havde godt vejr til det!«. Debatten blev sendt direkte i Pressens Radioavis…


FRANZ FÜCHSEL boede i min tid som ung journalist på Faaborg Avis i en villa ned mod Faaborg Fjord. Det var her, i jollen i en lille mose bag huset, han blev inspireret til sine »gale streger«, dengang primært til danske dag- og ugeblade.
»Hop ombord og bliv selv inspireret«, lød invitationen. Det forrygende interview blev af redaktøren belønnet med min første helside-artikel i de populære lørdagsudgaver af Svendborg Avis, som dengang var i broadsheet formatet på 75×60 cm. Dobbelt så stor som de nuværende avisformater. Det er således et halvt århundrede, siden jeg arrangerede min første udstilling med fortællinger om fynsk humor.
Det var i museet »Den gamle Gaard« i Faaborg, iøvrigt grundlagt af min syv gange tipoldefar, justitsråd og herredsfoged Adrian Bekker. Han levede fra 1719 til 1804.



Koret synger Dansktop-melodier i relaseparty ved receptionen på »Fynsk Humor«.

Læs mere på Facebook om røvcykelister

Læs videre på Facebook: om gartneren

Læs hvorfor på Facebook: sexliv
Dengang, de fynske pigers motto var
»Natti’ æ vor’ ejn’«

Maria Prydtz
- I landsbyernes forsamlingshuse, var der ingen Metoo-bevægelser,

Sonja Prydtz
- Som det hed i Horne. Den bedste kvindebevægelse er på bagsædet!

Lena Prydtz
- Du har dine sau’er? Jamen, dem kan vi da ha’ på bagagebæreren!
